Om mRCC Tool

mRCC Tool er udviklet af Ipsen Nordics og Kræftafdelingen, Herlev Hospital. mRCC Tool henvender sig til læger og sygeplejersker med særlig interesse for mRCC. Tool’et kan bruges til generel læring og/eller opdatering om mRCC, eller det kan bruges til at få en hurtig opdatering af specifikke emner/spørgsmål.

Tool’et giver dig en grundlæggende introduktion til RCC, hvordan den fremskredne sygdom (mRCC) diagnosticeres og behandles, og hvordan eventuel toksicitet håndteres.

Hvert kapitel består af illustreret viden baseret på videnskabelig litteratur og indholdet er forfattet af anerkendte læger og sygeplejersker. Nogle af kapitlerne afsluttes med multiple choice-spørgsmål, så du (anonymt) kan tjekke dig selv, efter at have læst indholdet.