4.3 Onkologisk behandling: Immunterapi

Immunsystemet

Immunsystemet kan spille en vigtig rolle i behandlingen af kræft.

Kroppens immunforsvar kan effektivt bekæmpe fremmede eller unormale celler i kroppen såsom allergener, vira og bakterier. Immunsystemet kan også genkende kræftceller som fremmede celler. Imidlertid reagerer immunforsvaret ikke tilstrækkeligt over for kræftcellerne til at udrydde dem. Det skyldes, at kræftcellerne kan beskytte sig ved hjælp af forskellige mekanismer, der kan modvirke immunforsvarets angreb (f.eks. udtrykke PD-L1 på deres overflade).

Definition af immunterapi

Immunterapi er en behandlingsform, hvor man udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræften. Man kan aktivere immunapparatet enten ved at stimulere immuncellerne eller ved at blokere immunsystemets bremsemekanismer (immune checkpoints: cytotoxic T-lymphocyte associated antigen (CTLA-4), programmed cell death protein 1 (PD-1) og programmed death-ligand 1(PD-L1)).

Behandlingen skal med andre ord:

  • Styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller
  • Svække kræftcellernes evne til at forsvare sig

Immunterapi er baseret på forskellige mekanismer:

  1. Cytokiner
  2. Checkpoint inhibitorer
  3. Adoptiv T-celleterapi
  4. Vacciner

Cytokiner – IL-2 baseret immunterapi

Immunterapi har haft en rolle ved mRCC i mange år. Interleukin-2 (IL-2) blev identificeret i 1976, klonet i 1983 og godkendt til behandling af mRCC af de danske myndigheder i 1989 og FDA i 1992. IL-2 binder til IL-2-receptoren på immuncellerne, især T-celler og natural killer (NK) celler, som derved aktiveres og udfører tumordrab.

Interferon-alfa (IFN-α) blev identificeret i 1957, klonet i 1980 og første gang anvendt i 1983 til patienter med mRCC. Virkningsmekanismen er en anti-proliferativ tumor effekt, aktivering af visse immunforsvarsceller samt en øgning af tumorcellens antigenpræsentation.

Kombinationen af IL-2 og IFN-α er en godkendt behandlingsmulighed til patienter med mRCC af clearcelletype. IL-2 kan gives som høj- (intravenøst), intermediær- (subkutant) og lavdosis (subkutant). Der er flere bivirkninger til højdosis IL-2, men formentlig ligeledes bedre effekt.

Efter godkendelsen af targeteret behandling og checkpoint inhibitorer til behandling af patienter med mRCC anvendes IL-2-baseret immunterapi kun sjældent. Højdosis IL-2 er fortsat en behandlingsmulighed for udvalgte patienter med mRCC.1,2,3

Immuncheckpoints

Immuncheckpoints er proteiner, der er vigtige for at opretholde immunologisk homøostase. Immuncheckpoints er membranproteiner, der udtrykkes på overfladen af antigenpræsenterende celler og på T-celler. De hæmmende immuncheckpoints f.eks. CTLA-4 og PD-1 bremser immunsvaret ved at lukke aktiveringen af T-cellerne ned. De aktiverende immuncheckpoints er tilstede for at starte og vedligeholde et immunsvar. De hæmmende immuncheckpoints er vigtige i beskyttelsen mod autoimmunitet og i beskyttelsen af celler mod skade, når immunsystemet reagerer på infektioner.

CTLA-4 og PD-1 udøver deres regulerende effekt i forskellige stadier af et immunrespons4.5:

  • CTLA-4 er primært udtrykt på naive T-celler i lymfeknuderne (priming phase), og interaktion mellem CD80/CD86 på den antigenpræsenterende celle (APC) og CTLA-4 fører til hæmning af T-cellen
  • PD-1 er primært udtrykt på aktiverede T-celler. Liganden, programmed death-ligand 1 (PD-L1), er udtrykt på dendritiske celler og makrofager, men kan også være udtrykt på kræftceller. PD-1 stimulering regulerer negativt aktiverede T-celler i et senere stadie af immunresponset – primært i det perifere væv (effector phase)

Checkpoint inhibitorer5

Kræftceller kan manipulere immunsystemet via immuncheckpoints ved f.eks. at opregulere PD-L1, hvilket fører til hæmning af T-cellerne og hindring af tumorcelledrab.

Checkpoint inhibitorer er monoclonale antistoffer, der blokerer interaktionen mellem hhv.

CTLA-4 og CD80/CD86 og PD-1 og PD-L1. Herved ophæves en bremse på immunsystemet og der skabes mulighed for at igangsætte eller forstærke en allerede aktiveret immunologisk reaktion rettet mod tumorcellerne.

Lægemidler

Adoptiv celleterapi

Adoptiv celleterapi består af infusion af levende T-celler, der kan genkende og dræbe kræftceller. De infunderede T-celler kan inddeles i 3 typer:

  1. Tumorinfiltrerende lymfocytter (TIL) udvundet fra patientens egen tumor
  2. Genetisk manipulerede T-celler med chimeric antigen receptor (CAR)
  3. T-celler, med genetisk manipulerede T-cellereceptorer, som genkender specifikke antigener

T-celle terapi3.4

Maligne tumorer er ofte infiltreret med T-celler – såkaldte TIL. TIL kan specifikt genkende tumorantigener, men er ofte inaktive grundet et immunsupprimerende mikromiljø. T-celle terapi baseret på TIL-ekspansion er en eksperimentel behandling, der består af infusion af patientens egne T-celler, der ex vivo er opformeret og aktiveret. Behandlingen er højt specialiseret og foregår i DK kun på Center for Cancer ImmunTerapi (CCIT) på Herlev Hospital.

Adoptiv T-celleterapi: En kirurg fjerner tumorvæv, som derefter skæres i små fragmenter og placeres i kulturbrønde. Det immunstimulerende cytokin interleukin 2 tilsættes, således at T-cellerne ekspanderer til flere milliarder T-celler. Inden intravenøs infusion af patientens egne T-celler, forbehandles patienten med lymfodepleterende kemoterapi.

C = cyclophosphamid; F = fludarabinphosphat; I = efter infusion af T-cellerne behandles med IL-2; IL = interleukin; TIL = tumorinfiltrerende lymfocytter.
Gengivet med tilladelse fra professor, Inge Marie Svane, juni 2019.

Der er set lovende resultater hos patienter med dissemineret malignt melanom. Der undersøges om man kan opnå samme resultater hos patienter med mRCC. Herunder er en figur af processen fra udtagelse af tumorvæv, til patienten får det opformeret, aktiveret og infunderet igen.

Kombination af checkpoint inhibitorer og TKI

Der er set lovende resultater ved flere forskellige kombinationer med anti-PD-1/anti-PD-L1 sammen med VEGFR/VEGF-hæmning (TKI/Bevacizumab) med flotte responsrater, forbedret mPFS og mOS. Flere kombinationer er nu godkendt i udlandet, men endnu ikke i DK.

Referencer

  1. Danish Multidisciplinary Cancer Groups (DMCG). DaRenCa Kliniske Retningslinjer 2024. Available from: https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/nyrecancer/
  2. Fishman M, Choueiri TK, Fay AP, et al. Overall survival by clinical risk category for high dose interleukin-2 (HD IL-2) treated patients with metastatic renal cell cancer (mRCC): data from the PROCLAIMsm registry. J Immunother Cancer. 2019.
  3. Considine B, Hurwitz M. Current status and future directions of immunotherapy in renal cell carcinoma. Curr Oncol Rep. 2019
  4. Kjeldsen JW, Lorentzen CL, Martinenaite E, et al. Cancer immunotherapy. Ugeskr Laeger. 2018.
  5. Ribas A, Wolchok JD, Hodi FS, et al. Tumour immunotherapy directed at PD-1. N Engl J Med. 2012;366(26):2517-29.
  6. Kondrup T, Hansen S, Andersen MH, et al. Immunotherapy is cancer treatment with a completely new adverse reaction profile. Ugeskr Laeger. 2017.

Tjek din viden

Immunterapiens formål:

(Det er helt anonymt at bruge quiz'en!)

Svaret er korrekt!

Svaret er forkert!