5.2.6 Håndtering af stomatitis
CTC AE grad
Håndtering
Follow-up
Grad 1:
Asymptomatisk eller milde symptomer enten med rødme, tørhed eller blister, som ikke er ømme/minimalt ømme.
Grad 1:
Oprethold dosis af TKI. Der kan forsøges med mundplejemidler til sår, blister og mundtørhed
Anbefal blød tandbørste.
Grad 1:
Øvrige anbefalinger: se under gode råd.
Grad 2:
Moderate smerter eller sår/blister, men kan spise og synke tilpasset kost.
Grad 2:
Oprethold dosis af TKI.
Se ovenfor.
Der kan forsøges med mundskyl, som dog kan være smertefuldt grundet indhold af alkohol.
Grad 2:
Ved manglende bedring kan der forsøges med lidokain-gel.
Grad 3:
Udtalte smerter, som påvirker væske- og madindtag.
Grad 3:
4) Genoptag TKI i reduceret dosis, når grad ≤ 1.
Grad 3:
Hvis ingen bedring, må patienten indlægges til iv væske, og sonde-anlæggelse bør overvejes mhp. ernæring.
Overvej andre differentialdiagnoser inkl.Steven-Johnson syndrom, Pemfigus mm.
Grad 4:
Alvorlige sår og/eller voldsomme smerter, som kræver akut intervention.
Grad 4:
1) Seponer TKI.
2) Patienten skal indlægges til smertebehandling, væsketerapi og sondeernæring.
3) Tilsyn fra dermatolog for at udelukke andre diagnoser (se grad 3).
Grad 4:
Hvis bedring, kan overvejes at forsøge med anden TKI i reduceret dosis. Skal konfereres med speciallæge.
Gode råd til patienten:
- God mundhygiejne
- Undgå krydret/stærk mad
- Undgå tobak og alkohol
- Indtag rigeligt væske med hyppige intervaller
- Forsøg med blød kost, som er let at tygge inkl. milkshake, bananer, kartoffelmos, yoghurt m.m.
- Skyl munden med en opløsning af 1 tsk. fint salt og 1 tsk. natron i 1 liter kogt vand. Holdbar i køleskab i 3-5 dage