1.5 Anatomisk stadieinddeling af RCC
Stadieinddeling af kræft er en metode til at vurdere, hvor udbredt kræften er.
Stadieinddelingen anvendes til at vurdere:
- Prognostisk stadiegruppe (sygdomsstadie I-IV)
- Hvilken behandling patienten kan tilbydes
- Forskning
- Cancerovervågning
- Opfølgningsprogram


Stadieinddelingen fastslås på baggrund af en CT-scanning af thorax og abdomen før en evt. operation samt efter operationen, hvor patologen vurderer størrelsen af tumoren, og om den har spredt sig til tilstødende organer og/eller lymfeknuder.
TNM klassifikation
TNM klassifikation er et internationalt anvendt system til anatomisk stadieinddeling af solide tumorer, som er udarbejdet af Union for International Cancer Control (UICC) og American Joint Commision of Cancer (AJCC). TNM er en forkortelse af de engelske ord Tumor (tumor), Node (lymfeknude) og Metastasis (metastase).1
- Det anbefales at anvende UICC’s 8. udgave af Tumor, Node, Metastasis (TNM) klassifikation til stadieinddeling af nyrekræft
- TNM-klassifikation anvendes til at definere den anatomiske udbredelse af nyrekræften samt kategorisere patientens prognostiske stadie (stadie I-IV)
- Generelt set gælder det, at jo højere stadie, jo dårligere er prognosen1

TNM er defineret på baggrund af størrelse af tumor og om den vokser ind i omkringliggende væv (T), status for regionale lymfeknuder (N), og tilstedeværelse eller fravær af fjernmetastaser (M).2
RCC UICC TNM KLASSIFIKATION
T=TUMOUR | INVOLVERING | SYGDOMMENS OMFANG |
---|---|---|
T0 | Ingen primærtumor | |
T1 | ≤ 7 cm | Begrænset til nyren |
T1a | ≤ 4 cm | |
T1b | > 4 cm til ≤ 7 cm | |
T2 | > 7 cm | Begrænset til nyren |
T2a | > 7 cm til ≤ 10 cm | |
T2b | > 10 cm | |
T3 | Ind i de store vener eller det perirenale væv | Ikke gennem fascia renalis (Gerotas fascie) |
T3a | Ind i nyrevenen eller perirenalt fedt inkl. fedt i sinus renalis | Ikke gennem fascia renalis (Gerotas fascie) |
T3b | Ind i vena cava | Under diafragma |
T3c | Ind i vena cava | Over diafragma |
T4 | Invasion gennem fascia renalis (Gerotas fascie) | Eller invasion i samsidig binyre |
RCC UICC TNM KLASSIFIKATION
Regionale lymfeknuder | |
---|---|
NX | Regionale lymfeknuder ikke vurderet |
N0 | Ingen lymfeknuder |
N1 | Regionale lymfeknuder |
Fjernmetastaser | |
---|---|
M0 | Ingen fjernmetastaser |
M1 | Fjernmetastaser |

Sygdomsstadie
Når man har bestemt T, N og M på baggrund af CT-scanning og/eller efter operation, kan man efterfølgende fastsætte en stadiegruppering, hvor ovenstående informationer kombineres i 4 grupper for at bestemme det samlede sygdomsstadie. De 4 grupper angives med romertal fra stadie I (det tidligste stadie) til stadie IV (det mest udbredte stadie). Generelt gælder det, at jo højere stadie, desto dårligere prognose.2
UICC (TNM) STADIEINDDELING AF RCC | |||
---|---|---|---|
Stadie I | T1 | N0 | M0 |
Stadie II | T2 | N0 | M0 |
Stadie III | T3 | N0 | M0 |
T1-T3 | N1 | M0 | |
Stadie IV | T4 | N0-N1 | M0 |
T1-T4 | N0-N1 | M1 |
Referencer
-
European Association of Urology. EAU Guidelines on Renal Cell Carcinoma 2024. Available from: https://uroweb.org/guidelines/renal-cell-carcinoma/chapter/staging-and-classification-systems
-
Van de Pol, J.A.A., et al. Etiologic heterogeneity of clear-cell and papillary renal cell carcinoma in the Netherlands Cohort Study. Int J Cancer, 2021. 148: 67.