2.1 Symptomer på nyrekræft1

Symptomer på nyrekræft kan variere fra den klassiske triade (hæmaturi, flankesmerter og en palpabel udfyldning i den ene side), ukarakteristiske symptomer, til tilfældigt fund i forbindelse med en scanning (ultralyd-, CT- eller MR-scanning) foretaget af anden årsag. Den klassiske triade ses kun hos ca. 10% af patienterne.

  • Som følge af øget tilgængelighed til scannere, er andelen af patienter, hvor nyrekræft findes tilfældigt, steget markant og udgør nu over 50 % af alle tilfælde
  • Makro- eller mikroskopisk hæmaturi skal altid udredes med yderligere undersøgelser
  • Flankesmerter
  • Palpabel udfyldning i den ene side
  • Varicocele – særligt på højre side – kan være tegn på nyrekræft med tumortrombe obstruerende vena spermatica interna
  • Ukarakteristiske symptomer som øget træthed, vægttab uden oplagt årsag, nattesved, feber og/eller vedvarende skæve blodprøver (høj CRP, lav hæmoglobin, forhøjede levertal)
  • Overproduktion af en række hormoner, som kan forårsage paraneoplastiske syndromer og ligeledes forklare nogle af de ukarakteristiske symptomer, som beskrevet ovenfor
    • hypercalcæmi (grundet sekretion af peptider med PTH-virkning)
    • høj hæmoglobin – polycytæmi (øget sekretion af EPO)
    • højt BT (grundet hypersekretion af renin)
  • Smerter i ryg, hofte, ekstremiteter, thoraxvæg kan ses ved knoglemetastaser
  • Neurologiske symptomer og/eller hovedpine kan ses ved cerebrale metastaser eller hypercalcæmi
  • Hoste og dyspnø kan ses ved lungemetastaser

Referencer

  1. Danish Multidisciplinary Cancer Groups (DMCG). DaRenCa. Renalcellecarcinomer – onkologisk behandling. Version 3.0. Kliniske Retningslinjer. Faglig godkendelse 25. januar 2024. Administrativ godkendelse 12. februar 2024. Available from: https://www.dmcg.dk/siteassets/kliniske-retningslinjer—skabeloner-og-vejledninger/kliniske-retningslinjer-opdelt-pa-dmcg/darenca/darenca_onkologi_v3.0_admgod_120224.pdf.

Tjek din viden

“den klassiske triade” består af

(Det er helt anonymt at bruge quiz'en!)

Svaret er korrekt!

Svaret er forkert!