Ved strålebehandling benyttes ioniserende stråling, som regel i form af røntgenstråler (fotoner) eller protoner, men der kan ligeledes anvendes elektroner. Sidstnævnte anvendes, hvis der skal gives strålebehandling på områder tæt ved kroppens overflade f.eks. hud/subkutane metastaser.

Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes DNA, så de enten dør eller holder op med at dele sig.

Pallierende strålebehandling kan tilbydes, hvis patienten har symptomer fra en eller flere metastaser. Målet er symptomlindring. Afhængig af organ, symptomer og almen tilstand kan der tilbydes forskellig dosis og fraktionering.

Knogler:

• Smertefuld knoglemetastase uden bløddelskomponent og ikke-frakturtruet: 8 Gy x 1
• Smertefuld knoglemetastase med bløddelskomponent eller frakturtruet: 5 Gy x 5

• Ved Medullært tværsnit (MTS) kan overvejes 5 Gy x 5 eller 8 Gy x 1.
  Efter operation (dekompression) kan der overvejes 3 Gy x 10 eller 5 Gy x 5.

Hjerne:

• Multiple symptomatiske cerebrale metastaser – overvej helhjerne-bestråling: 3 Gy x 10 eller 4 Gy x 5 (ved dårlig AT). Beslutningen skal tages i samråd med speciallæge

Hud:

• Generende/blødende hudmetastase/subkutan metastase: 5 Gy x 5. Kan oftest gives som elektroner

Lymfeknuder/lungemetastase:

• Lymph nodes in the neck or mediastinum and lung metastasis: 3 Gy x 10 or 5 Gy x 5

Blødende metastase/primær nyretumor:

• Blødende metastase/primær nyretumor: 5 Gy x 3 kan tilbydes

Der foreligger ikke data/anbefalinger vedrørende pausering af TKI ifm. strålebehandling. For at nedsætte risikoen for bivirkninger/strålenekrose skal pausering dog overvejes ved:

• Stereotaktisk strålebehandling
• Strålebehandling mod columna
• Helhjerne-bestråling

Beslutning om pausering og varighed skal konfereres med speciallæge (fra 2-7 dage før og efter).