5.2.1 Håndtering af diarré
Diarré er en hyppig bivirkning ved behandling med tyrosinkinase-inhibitorer (TKI). Det er vigtigt at udelukke andre årsager til diarré, hvis symptomerne ikke bedres på den foreslåede behandling, inkl. infektion.
CTC AE grad
Håndtering
Follow-up
Grad 1:
Øget antal afføringer, dog < 4 x/dag.
Ingen abdominalsmerter.
Grad 1:
Oprethold dosis af TKI. Påbegynd behandling med loperamid. efter behov 2 mg x 1-2 dagligt. Der kan evt. kombineres med HUSK (med eller uden kalk).
Grad 1:
Instruer patienten i at tage loperamid fast, hvis nødvendigt og evt. øge dosis ved utilstrækkelig effekt (se grad 2).
Instruer patienten i gode kostråd (se nedenfor) og tilstrækkeligt væskeindtag.
Grad 2:
Øget antal afføringer 4-6 x /dag.
Grad 2:
Oprethold dosis af TKI. Som beskrevet under grad 1. Dosis af loperamid kan evt. øges til 4 mg x 2 eller 6 mg x 2.
Grad 2:
Se ovenfor.
Overvej andre årsager til diarre, hvis ingen bedring (inkl. infektion – fæces-prøver for tarmpatogene bakterier, clostridium difficile samt immun-relateret colitis, hvis der tidligere er givet immunterapi).
Grad 3:
Diarré > 7 x/dag, inkontinens, påvirket almen tilstand, hospitalsindlæggelse kan være nødvendigt.
Grad 3:
Pauser TKI indtil grad 2 eller mindre.
Genoptag TKI i reduceret dosis.
Grad 3:
Se ovenfor.
Kontroller væske- og infektionstal.
Grad 4:
Livstruende konsekvenser (fx hæmodynamisk kollaps).
Grad 4:
Ophør med TKI.
–
Gode råd
- Indtag RIGELIGT væske
- Indtag føde med lavt fiberindhold: bananer, ris, hvidt brød, yoghurt, kylling, fisk, æblejuice
- Undgå fødevarer/drikke som øger peristaltikken: rå grøntsager, fede madvarer inkl. friturestegt mad, meget krydret/stærk mad, morgenmad/brød med mange kerner, luftudviklende madvarer (bønner, kål, løg, kulsyreholdig drikkelse)
- Spis hyppige små måltider
- Nænsom hygiejne omkring endetarmen – vand og vat